27. februar 2014

"Ej har du læst min storesøster blog, synes du ikke bare den er megasej?"

Wow, jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige - er på den bedste måde overvældet! Sikke en modtagelse, det havde jeg slet ikke regnet med. Aldrig havde jeg troet og turde håbe på at så mange ville besøge bloggen - og så allerede samme dag som offentliggørelsen! Som du kan se her til højre på siden er du langt fra den eneste der læser med - men hvert eneste besøg betyder enormt meget, tusind tak - bogstavelig talt ;-)

Mine søstres mening har altid været vigtig for mig, og den er derfor også vigtig i forhold til bloggen. Så jeg spørger dem om de lige vil læse den igennem inden den bliver fuldstændig offentlig. Og reaktionen fra dem er bedre end jeg havde turdet forvente.
Måske især Frederikkes reaktion, for jeg troede næsten ikke mine egne ører da jeg fik at vide at hun havde været så optaget af læsningen at hun faktisk slukkede for det evindelige reality-tv og ikke havde tid til at snakke med Anne-Kathrine inden hun var helt færdig. Og senere på aftenen overhører jeg en telefonsamtale mellem hende og en veninde, "ej har du læst min søsters blog, synes du ikke bare den er mega god? Jeg synes den er mega sej, hun har skrevet den på en mega fed måde". Bedre anbefaling fås vidst ikke!
Også onsdag aften kom der en kommentar fra dem som virkelig betyder meget! "Det er jo ikke din skyld, du kan jo ikke selv gøre for det Ise" - en lille sætning, men vigtige ord, især fordi jeg tit føler at jeg er hende der den tossede storesøster, som indimellem godt kan være ret så irriterende hvis man er lillesøster. 

Til jer allesammen: tusind tak for den positive modtagelse, det er langt mere end hvad jeg turde forvente! 

Omg en blog om ADHD, hvorfor nu det?

Du har nok hurtigt opdaget hvad denne blog handler om, om livet med ADHD. Og nu tænker du måske "omg en blog om ADHD, skal vi så høre på en masse ynk og selvmedlidenhed?". Svaret er nej! Denne blog er ikke lavet for at jeg kan fortælle hele verden hvor svært et liv med ADHD er.
Der findes masser hjemmesider og også et par blogge om ADHD, men forskellen fra dem og min er at jeg vil forsøge at bruge en masse humor, forsøge at gøre det lidt mere "spiseligt" og vigtigst af alt vil jeg vise at ADHD ikke kun er noget små drenge med krudt i røven har - sidst jeg kiggede var jeg i hvert fald ikke en lille dreng ;-)

Selvfølgelig vil der komme indlæg om nogle knap så sjove ting, det klart og jeg vil ikke sidde og love at du sidder og griner hver gang du klikker dig forbi min blog, men jeg har altid været god til at bruge humor  - også til de ting der gør ondt.
Denne blog er min måde at vise og fortælle på at ADHD er meget mere end fordommene, ADHD er et handicap og mange mennesker kender måske kun ganske lidt til diagnosen - for når man har ADHD har man da krudt i røven, ingen intelligens og er man ikke også lidt en møgunge? Læs med her på bloggen, klik dig rundt på siderne "biografi", "hvad fanden er ADD/ADHD?" og "Min ADHD-profil" - måske lærer du noget nyt :-)

Jeg har været skide nervøs for at sætte denne blog i gang, gøre den offentlig - men nu er jeg klar, så håber jeg bare I også er klar - God læselyst.

Skal jeg fortælle dig en hemmelighed?

Nytårsaften lavede jeg en statusopdatering på facebook, nogen af jer har set den og husker måske at jeg skrev at der i år 2013 skete noget, noget jeg dengang ikke var klar til at fortælle andre en mine aller nærmeste om. Jeg var flov...

Men ikke længere - jeg kan ikke være flov resten af livet, og det jeg om lidt fortæller vil følge mig resten af livet. Så skal jeg fortælle dig min hemmelighed? Er du klar? Klar til stadig at acceptere mig, på trods af det? Jeg er klar! 
Jeg er født med en kemisk skønshedsfejl i hjernen, jeg har faktisk det de kalder et handicap - jeg har ADHD! Det er jeg faktisk født med, men det var først i oktober 2013 jeg fandt ud af det, "fik papir på det" kan man måske sige. 
Jeg var flov, meget flov! Min familie og nærmeste venner fik det at vide - dem vidste jeg at de ville blive, på trods af det. Men hvad med alle andre? Ville folk kigge anderledes på mig, vende mig ryggen, måske bruge det imod mig? Ville folk stadig acceptere mig? Det en ting jeg stadig ikke ved, men nu vil jeg ikke længere holde det skjult. ADHD vil altid være en del af mig, på godt og ondt. Og ADHD er også med til at gøre mig til den jeg er!