22. marts 2014

Fra human-beings til human-doings

Du kender det sikkert. Du ligger et billed op på facebook eller på instagram. Måske skriver du en statusopdatering du selv synes er vildt cool. Men der er ingen der kommentere, ingen der liker ("synes godt om"). "Øv, så det nok noget møg" eller "what's wrong with people" tænker du - har jeg ret? Sådan kan jeg i hvert fald selv tænke, og jeg tror de fleste mennesker har det på samme måde. Og du har gættet rigtig, dette indlæg handler om sociale medier og hvad det gør ved os. Hvad det har med ADHD at gøre, finder du ud af længere nede. 

"Omg har du kun 400 venner?"
Der findes i dag et utal af sociale medier. Facebook, instagram, twitter, diverse dating-sites - ja listen er lang og jeg tror de færreste kender til dem alle. Selv bruger jeg kun Facebook, instagram, 500px og da jeg var yngre - arto. Jeg er mest aktiv på Facebook og det er derfor også dette site jeg primært henviser til. Og jeg er ikke den eneste, faktisk bliver Facebook brugt af en sjettedel af hele verdens befolkning - ca 3 millioner danske brugere. Det er faktisk blev så almindeligt at have en profil på Facebook, at man nærmest er "unormal" hvis ikke man har en. De sociale medier er blevet en integreret del af vores hverdag, og de fleste er ofte inde at tjekke om der er sket noget nyt, eller om det seneste man lagde op har fået flere likes, mange gange dagligt. Vores Facebook profil er vores ansigt udadtil og, måske de helt unge især, går meget op i hvordan det så ser ud. Hvor mange venner man har, hvor mange likes billederne får og hvem der kommentere. Det er vel et par måneder siden nu, men jeg husker en samtale med en ung gut på 14. Vi snakkede om blogs og i den forbindelse Facebook. Han fortalte om denne her blog han havde, og jeg sagde noget i retningen af "ja og hvis jeg så deler din blog kommer den da ud til 400 andre" - hans svar til det var "omg har du kun 400 venner på Facebook". Denne her unge gut er et meget godt eksempel på hvad Facebook gør ved os. Han har selv over 1000 venner på sitet - forskellen på ham og jeg er at, hvor jeg på den ene eller anden måde kender de 400 på min venneliste, er der mange på hans, han ikke kender. Selvfølgelig har jeg ikke 400 nære venner, men folk på min venneliste har jeg enten gået på efterskole, i folkeskole, på HF, til sport med eller også har jeg mødt personen gennem venner - altså jeg har mødt dem i virkeligheden og ført en samtale "in real life" med dem. For især den unge bruger er det dog blevet mere vigtigt at have mange på vennelisten, uanset om det er nogen du reelt set kender og interessere dig for. Ligesom med de før nævnte likes. 

Nemmere at redigere sig selv
De sociale medier har gjort det nemmere at "redigere i sit liv og sig selv". Og hvad mener jeg så egentlig med det? På Facebook bestemmer vi selv hvad vi ligger ud, og hvem der skal se det. Og vi ligger sjældent de dårlige ting ud. Vi ligger "glansbilledet" ud. Du ser f.eks sjældent en statusopdatering om en dumpet eksamen. De sociale medier giver os muligheden for at fremstille os selv bedst muligt. Vi er i højere grad blevet human-doings frem for human-beings. Vi er ikke bare, nej vi er, det vi gør. Altså ting er først foregået når det er blevet set på de sociale medier. I hvert fald er der efterhånden ikke det vi ikke deler med på nettet, og vi har så travlt med at opdatere at vi næsten kan glemme at være til stede i nuet. Vi higer efter vores venners likes og kommentarer, og det er jo ikke nogen hemmelighed at der er en stor tilfredshed forbundet med at få disse reaktioner, når vi poster statusopdateringer og billeder. Og modsat hvis disse mangler. Og det er måske nok en af ulemperne ved de sociale medier. For får vi ikke de likes og kommentarer vi håber på, eller for vennerne flere, ja så kan det gå ud over vores selvfølelse - "for hvorfor får jeg nu ikke nogen likes, hvorfor får veninden flere og hvorfor er der ingen der kommentere? Er det fordi jeg er grim eller dum?". På samme måde er det med Facebook's "læst"-funktion i chat-beskeder. Vi kan pludselig se hvornår beskeden er læst, og det kan være en træls følelse at se at ens besked er blevet læst, men ikke svaret på. 

De sociale medier og ADHD 
Efter at have læst den første del af dette indlæg, har du sikkert tænkt "og hvad pokker har det så med ADHD at gøre?". Hvis du selv har haft nogle af de følelser jeg nu har beskrevet, forestil dig så nu at være hypertolkende. Som nævnt i flere af mine tidligere indlæg er de fleste mennesker med ADHD hypertolkende. Det gør sig altså også gældende på de sociale medier. Jeg tænker ikke at følelserne omkring likes om kommentarer eller mangel på samme er anderledes bare fordi man har ADHD, nærmere at det hos os kan fylde mere. Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men nogen gange er et like ikke bare et like. Et like fra et "crush", fra hende den populære eller måske en kendis, ja i ved sikkert hvad jeg mener - men de betyder da noget helt andet end et like fra lillesøster f.eks. Lad os bruge "crush"et som eksempel. Et af de såkaldte "selfies" bliver lagt op på min væg, og nu begynder spændingen. For hvem mon liker eller kommentere? Og hvorfor liker eller kommentere de? Hov, nu likede ham jeg har et godt øje til - betyder det mon han er interesseret? Eller omvendt - er der ingen der synes jeg er pæn eller sød siden billedet ikke får likes eller kommentarer? Som sagt tror jeg en helt "normal" person har det på præcis samme måde. Det jeg mener er at det nok hos i hvert fald piger med ADHD fylder mere og kan gøre en lav selvfølelse lavere og omvendt. Dagens indlæg har måske på en måde ikke super meget med ADHD at gøre, men os med ADHD har altså også helt almindelige "hverdags-problemer" som alle andre mennesker har. Og ADHD eller ej, synes jeg indlægget her har et vigtigt budskab. Vi er nemlig alle med til at påvirke hinanden. Og andre folks meninger er blevet langt vigtigere og nemmere at få pga de sociale medier - på den måde vil jeg mene vi alle er med til at påvirker hinandens selvfølelse. Og når nu vi er ved sociale medier vil jeg afslutningsvis sige: dit like, din kommentar eller dit besøg her på bloggen betyder meget for mig - hver og en! Tak fordi I følger med, og har lyst til at læse om mine tanker, holdninger og viden. Og husk du kan finde både mig og bloggen på både Facebook og instagram ;-) 

Instagram: 
isehylleberg
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar