Hvad fanden er ADD/ADHD?

Kort om ADD/ADHD
Hvad fanden er ADD/ADHD egentlig, kan man overhovedet have det som voksen og er det ikke kun noget som drenge har?
For det første er ADHD en kronisk lidelse, altså et handicap man er født med og aldrig slipper helt af med. Symptomerne forandrer sig dog gennem hele livet og med den rigtige behandling kan du sagtens leve et næsten normalt liv. Første og måske sværeste skridt på vejen er dog at acceptere at du aldrig bliver helt ligesom alle andre.
Danske og udenlandske undersøgelser har vist, at ADHD optræder hos 3-6% af alle børn og 2-4% af voksne. Drenge får hyppigere stillet diagnosen, da symptomerne ofte er nemmere at få øje på hos drenge end hos piger. Dette skyldes bl.a. at piger fra naturens side generelt er mindre aktive, mindre aggressive og mere føjelige end drenge og at deres ADHD-symptomer ofte belaster omgivelserne mindre end drengenes.

Hvad er ADD/ADHD?
ADHD er en forkortelse af Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, og både børn og voksne er i mere eller mindre grad præget af kernesymptomerne: opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet. Ofte inddeles ADHD i 3 typer - ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse, ADHD med overvejendende hyperaktivitet og impulsivitet, ADHD som kombineret type med opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet.
Både børn og voksne kan have en indre uro, som ikke nødvendigvis kommer til udtryk som hyperaktivitet.
ADD er en betegnelse, der af nogle psykiatere bliver brugt som betegnelse for ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse, men den officielle betegnelse er ADHD uanset hvilken type der er tale om.
ADHD er en klinisk diagnose, det betyder at den er baseret på observationer og ikke laboratorieundersøgelser. Diagnosen kan kun stilles af en psykiater eller speciallæge i neurologi. Førhen kunne egen læge stille diagnosen, men dette ændret blev af flere årsager - overordnet kan man sige at det blev "for nemt", overdrivelse fremmer forståelse, men man kunne næsten gå til lægen og efter 15 minutter gå derfra med en diagnose.   

Men hvad er så symptomerne på at man har ADHD? Listen er lang, og i stedet for at remse en massse ting op, vil jeg hellere citere en side fra en pjece kaldet "ADHD og søskende". Denne pjece er skrevet primært til de yngre søskende, men det betyder også at beskrivelsen af symptomerne er skrevet på en måde der gør det lidt nemmere at forstå:
"Det kan være svært at forstå, hvad det her ADHD er for noget, og at det skal fylde så meget. Mange beskriver ADHD som et usynligt handicap, hvor der er nogle ting inde i hovedet, som får din bror eller søster til at gøre nogle ting, som han eller hun ikke kan styre eller gøre ved. ADHD er noget, som man er født med. Din bror eller søster ser helt almindelig ud. Så når der er nogen, der siger, at ADHD er et handicap, kan det godt være svært at forstå. Det er jo ikke et handicap på samme måde, som når en person fx sidder i kørestol eller mangler en arm. At man har svært ved at kontrollere sin opmærksomhed vil sige, at man har problemer med at koncentrere sig, og at man let bliver afledt af alt muligt, der sker omkring én eller af ens egne tanker og idéer. At man er hyperaktiv vil sige, at man har svært ved at sidde stille og let bliver urolig og for voldsom i sine bevægelser. Det kan også være uro, som viser sig ved, at man taler meget eller siger lyde. At være impulsiv vil sige, at man handler, inden man får tænkt sig om. Man kommer til at gøre ting, man ellers godt ved, man ikke skal, og man kan have svært ved at vente på, at det bliver ens tur." - "ADHD og søskende", s. 13.

Kernesymptomerne ved ADHD er hos både børn og voksne hyperaktivitet, opmærksomhedsforstyrrelser og impulsivitet. Nedenfor har jeg forsøgt ved hjælp af pjecen "Værd at vide om voksne med ADHD" at give en kort beskrivelse af hvordan disse kommer til udtryk hos den voksne med ADHD.

1. Opmærksomhed og koncentration: En voksen med ADHD vil kunne se tilbage på en barndom med koncentrationsvanskeligheder. Han/hun har ikke kunnet koncentrere sig om skolearbejdet, har haft svært ved at fastholde lege og aktiviteter – både alene og sammen med andre børn. Disse koncentrationsvanskeligheder er ofte fortsat op i voksenlivet. Det kan være svært at skaffe sig overblik, nemt at glemme aftaler og kompliceret at planlægge simple opgaver. Man kan også mangle tidsfornemmelse. Alt dette kan resultere i problemer i hverdagen – f.eks. når man ikke møder til tiden på sit arbejde, glemmer at betale regninger, ikke holder hvad man lover m.m.. Man kan også have svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen, f.eks. når man er i biografen, ser tv, læser eller fører en samtale.
2. Hyperaktivitet: Voksne med ADHD kan også fortsat være hyperaktive. Den tydelige kropslige uro, som ses hos børn med ADHD, vil hos mange voksne med ADHD være erstattet af en indre uro og fornemmelse af rastløshed – en tilstand nogle beskriver som en ”tikkende bombe”. Mange er initiativrige og har mange bolde i luften på én gang. Men ofte mister de overblikket og har svært ved at gøre tingene færdige.
3. Impulsivitet: Den voksne med ADHD er også impulsiv. Det kan være svært at vente på, at det bliver ens tur, og i trafikken kan det resultere i for hurtig og uforsvarlig kørsel. En voksen med ADHD har vanskeligt ved at tilsidesætte egne behov, er kendetegnet af utålmodighed og vil have tingene til at ske ”her og nu”. Han/hun kan være opfarende og måske komme til at sige ting, der senere fortrydes. Adfærden kan virke grænseoverskridende for andre, der kan føle sig afbrudte, oversete og dominerede.
Mange voksne med ADHD har et svingende humør, virker lunefulde og kan forekomme ustabile på andre. Stemningen kan svinge fra tristhed til en løftet, nærmest manilignende og selvovervurderende tilstand. Denne uberegnelighed med humørsvingninger, heftigt temperament og impulsive handlinger kan gøre andre utrygge og give problemer i fællesskabet med andre mennesker.


Behandling
"Ingen af de tiltag, der findes mod ADHD, passer til alle, der har diagnosen. Men tilstanden kan gennem årene blive så funktionshæmmende, at alle har noget at hente ved at afprøve de tilbud, der findes." - Sverre Hoem, ADHD – en håndbog for voksne med ADHD.

Mange får medicin for deres ADHD, og langt de fleste har gavn af medicinen. Det kan dog tage et par forsøg før man i samarbejde med sin psykiater finder den rette dosis og type.  Medicinens virkning/effekt kan forandre sig over tid, og det er derfor ikke sikkert at et givet præparat bliver ved med at være det rigtige valg for dig. Derfor går de fleste med ADHD regelmæssigt til samtaler ved en psykiater, for at sikre at man stadig har samme effekt af medicinen.
"To af hjernens vigtige signalstoffer er dopamin og noradrenalin. De er nødvendige for, at hjernen kan fungere normalt. Forskningen har vist, at der i forbindelse med ADHD er en nedsat funktion i hjernen af netop de to signalstoffer. Medicin mod ADHD øger mængden af dopamin og noradrenalin i hjernen." - http://www.netdoktor.dk/adhd/behandling_medicin.htm
Der findes flere forskellige typer medicin til behandling af ADHD, den mest "almindelige" er dog centralstimulerende medicin som efter en halv til en hel time øger signalstofferne i hjernen. De centralstimulerende præparater der benyttes til behandling af ADHD er Methylphenidat (ritalin) og Dexamfetamin, og begge findes både som tabletter som virker 3-4 timer og kapsler (depotmedicin) som virker 7-12 timer. En anden type medicin er bl.a. Atomoxetin, et ikke-centralstimulerende præparat, hvor det primært er mængden af noradrenalin der øges. Denne type medicin er flere uger om at virke og effekten er ikke altid ligeså tydelig som ved centralstimulerende medicin - tilgengæld er er effekten "døgndækkende". Som alt andet medicin er der også bivirkninger ved medicin mod ADHD, listen er lang og jeg vil ikke komme nærmere ind på dem her. 

Medicin hjælper på kernesymptomerne ved ADHD, men det ændrer ikke på uhensigtsmæssige handle- og/eller tankemønstre. Medicinsk behandling må sjældent stå alene, og størstedelen af børn og voksne med ADHD vil have meget gavn af en eller anden form for terapeutisk behandling, for voksne kan det bl.a. være miljøterapi, kognitiv terapi og adfærdsterapi. En netværksgruppe/selvhjælpsgruppe har ofte også stor værdi, da man her er i et forum med ligesindede, og hvem bedre end folk med ADHD, forstår hvad det vil sige at have netop denne diagnose. 

Årsager
Hvad skyldes ADHD så? Kort fortalt er ADHD en "kemisk skønhedsfejl" i hjernen. En fejl i signalstofferne i hjernen. Signalstofferne sidder i synapsekløften, en lille spalte mellem nervecellerne. Det er signalstoffernes opgave at sende den elektriske impuls fra den ene celle til
den anden. Hvis cellerne ikke fungerer normalt, kan de ikke ”tale sammen”, og hjernen kan ikke fungere normalt. ADHD er altså en medfødt biologisk forstyrrelse og skyldes i langt de fleste tilfælde arvelighed. ADHD kan dog også skyldes påvirkninger af hjernen i fostertilstanden - stress, rygning, misbrug under graviditeten, lav fødselsvægt, for tidlig fødsel eller komplikationer under fødslen. ADHD ligger altså i generne og har absolut intet med dårlig opdragelse eller en svær opvækst at gøre. Opvæksten og omgivelserne kan dog have indflydelse på hvor meget vanskelighederne kommer til udtryk/opdages.

At leve med ADHD 
Mange gange ser omgivelserne ikke vanskelighederne hos mennesker med ADHD, og på overfladen kan de virke energiske, sjove, kreative og fulde af resurser. Det kan give problemer i det daglige, hvor man til stadighed må forklare, hvorfor man ikke magter det samme, som alle andre. At have ADHD betyder ikke at man er doven, dum eller uintelligent - mange med ADHD har faktisk en høj intelligens, men deres vanskeligheder kan gøre at denne bliver "overset" af omgivelserne.
Man skal leve med sin ADHD resten af livet, og det er vigtigt at acceptere at det påvirker alle aspekter af livet og dette er man nødt til at indrette sig efter. At skulle acceptere at man aldrig bliver "helt normal" kan være meget svært, og at få sin ADHD-diagnose som voksen kan være en kæmpe omvæltning. Hele din selvforståelse bliver trukket væk under dig, og det tager tid at skulle omdefinere denne. Mange er samtidig nervøse for hvordan omverdenen vil reagere, måske flove, men åbenhed kan gøre det sociale samvær lettere da andre får mulighed får at forstå dine vanskeligheder. ADHD er ikke en undskyldning, men det kan være en forklaring.

Det er meget almindeligt, at ADHD har nogle følgevirkninger. Et svært liv
med mange nederlag kan give dårligt selvværd og ringe selvtillid, eller man kan have udviklet
angst eller depression. Det er heller ikke unormalt at ADHD-piger udvikler en spiseforstyrrelse, da man ofte higer efter kontrol og når man ikke har kontrol over sine tanker, hjerne og handlinger, kan man "i det mindste" få følelsen af kontrol over sin vægt og krop.

Og hvad skal man så egentlig med en diagnose? En diagnose kan ofte give en forklaring på de vanskeligheder du har, og hvorfor det kan være så svært at få tingene til at fungere. En diagnose kan hjælpe en i den rigtige retning, og giver bedre muligheder for en effektiv behandling, målrettet støtte og mulighed for at søge information.

Ændringer/tilføjelser kan forekomme. Jeg er hverken ekspert, forsker, psykiater eller neurolog - dette er blot mit forsøg på kort at beskrive hvad ADHD og indebærer. Der findes et hav af bøger, pjecer og hjemmesider om ADHD, og skulle du være nysgerrig efter at vide mere er du velkommen til at kontakte mig.